Jeka group virksomheds historie
Fra en traditionel fiskeproducent til en international og diversificeret seafood gruppe.
Vores historie begynder med grundlæggelsen af Jeka Fish tilbage i 1985. Virksomheden blev startet af to lokale iværksættere og begyndte som en traditionel forarbejder af lokal fisk. Igennem årene udviklede virksomheden sig, og startede med at importerer søfrosset linefanget torsk for at sikre råvarer og kontinuerlig levering. I dag er Jeka Fish en af de største producenter af vådsaltet torskefiletter, og er specialisret i forarbejdning af linefanget torsk, fra Stillehavet og Atlanterhavet.
Som en del af en diversifikationsstrategi, og for at få adgang til flere distributionskanaler, købte Jeka Fish skaldyrsproducenten Cimbric i 2009. I 2014 blev Cimbric flyttet til Jeka Fish's lokalisation i Lemvig for at udnytte synergien mellem de to virksomheder.
Fra at være en traditionel producent af lokal fisk har Jeka Fish udviklet sig til en stærk gruppe af virksomheder som er specialiseret i hver sit område indenfor fisk og skaldyr.
I dag er alle virksomhederne samlet under Jeka Group.